Velkommen til Syddjurs Sportsrideklub

Syddjurs Sportsrideklub holder til på Billeskær Ridecenter, som ligger på Møllevej 6 i Knebel. Klubben blev stiftet i 2006. Klubben er medlem af Dansk Ride Forbund DRF.

Hesteinteresserede havde allerede før stiftelsen deres daglige gang på ridecenteret, både i form af undervisning, samvær med hestene og ridning i almindelighed og i takt med, at flere kom til, opstod ønsket om etableringen af en ny rideklub.

 

Man ønskede, at være i stand til, at kunne afholde stævner, ridelejre og kurser. Derudover, at kunne udbygge samværet med andre der delte den samme interesse for heste og ridning.

 

Klubben har en god beliggenhed idet der er mulighed for både at ride til vandet, ride en tur i bakkerne i Mols Bjerge eller på ridebane/ridehus. Rideklubben råder over en dejlig stor og lys ridehal på 20×60 m og har adgang til en udendørs ridebane på 20×80 m.

Vores mission

Syddjurs Sportsrideklub eksisterer, fordi de frivillige og medlemmerne i foreningen ønsker, at der skal være en rideklub i Syddjurs. En rideklub hvor man uanset niveau og alder har mulighed for, at dyrke sin interesse for ridesport i sin fritid. Vi favner alle: børn, unge og voksne.

Vores hovedinteresse er børn og unges omgang med dyr og mennesker, som munder ud i nogle gode oplevelser både i stalden, i naturen og på ridebanen.

Når vi siger vi favner alle, så mener vi det – alle er velkommen uanset niveau og alder. Er du begynder, vil vi lære dig hvordan du omgås dyrene og vise dig den daglige omgang. Noget som kommer tifoldig igen i din fremtid.

Er du øvet – ja så kan du selv, men du har altid os i baghånden. Vi har undervisning til alle, uanset niveau. Derudover en masse arrangementer og stævner på Billeskær Ridecenter.

Det eneste vi forventer af dig, er din interesse, så garanterer vi de gode oplevelser.

Er du blevet interesseret eller vil du blot høre nærmere, så brug vores kontaktside eller kom ned forbi til en snak. Vi er altid klar til, at hjælpe dig.