Print Friendly, PDF & Email

Arbejdsdag – Lørdag den 30 marts

Rideklubben blev gjort forårsklar og vi fik ordnet en masse ting.

Bellis blomster i Knebel har igen i år sponsoreret blomster til vores udendørs krukker hvilket vi er super glade for. Tusind tak!

Vi fik blandt andet vasket ned i ridehallen, pudset spejle, plantet blomster, ordnet sadelrum, dommervognen blev klargjort, oprydning i spring container m.m. og et nyt sponsorskilte blev hængt op i ridehallen.

Det var en hyggelig dag med højt humør og dejligt vejr – Tusind tak for jeres hjælp!

Forårsstævne 2019

Den 13 & 14 april afholdte klubben årets første dressur/spring stævne. Der var klasser fra LD-LA i dressur og fra bom på jord – LB2** (110cm)

Sikke en dejlig dag med en masse søde ryttere og deres ponyer/heste.

Flere billeder på vores facebook side.

Der var flot tilslutning til stævnet og vi endte på knap 100 starter. Lørdag havde vi 55 starter og søndag 43. Der var goodie bag til alle ryttere der meldte til start, samt præmier til alle placerede ekvipager.

Se resultaterne her

Dejlig stemning hele weekenden, rytterstuen blev flittigt brugt og vi fik mange positive ord med på vejen. Vi har bare en dejlig klub og tusind tak til alle dem der trådte til så stævnet kunne gennemføres.

Heste herpes – pas på jeres heste

Endnu en hest er desværre aflivet i Holstebro rideklub. De har nu mistet 4 heste og er fortsat i karantæne.

Læs mere her

Der er heldigvis ingen tegn på herpesvirus på rideskolen og sådan skulle det gerne fortsætte med. Flere heste/ponyer som starter stævner fra stalden er blevet vaccineret mod herpes, for at forebygge. Men derfor opfordrer vi stadig alle til, at have et ekstra øje på deres og andres heste.

Skal man til stævne så undgå kontakt med andre heste, tjek op på arrangørens hjemmeside om evt. opdateringer/forbehold m.m. Det er et fælles ansvar, at sikre at hestene har det godt så husk den gode hygiejne.

Vi holder øje med udviklingen og melder naturligvis ud hvis noget skulle ændre sig.

Distance

En flok distanceryttere fra klubben har allerede nu haft en god sæsonstart her i 2019.

Klubben har været repræsenteret til Forårsridtet, Aaskovridtet og Isenbjergridtet. Billederne er blandt taget af Jimmy Leen Friis.

Det tegner til at blive et godt distance år for klubben. Næste distancestævne er Skive Pinseridt den 9 juni 2019.

Barriere

Vi går i gang med projekt “Ny barriere” på lørdag den 18 maj kl.8. Vi har fået 50.000kr af Tved Sparekassesfond og 30.000kr af DIF/DGI foreningspuljen til indkøb af materialer m.m.

På lørdag fjerner vi den nuværende barriere og har brug for alt den hjælp vi kan skaffe. Der vil blive kørt med maskiner det meste af dagen så projektet er ikke for børn og derfor er det af sikkerhedsmæssige årsager ikke tilladt at børn er i ridehallen.

Vi forventer at der står en ny barriere klar i løbet af en måneds tid. Ridehallen kan benyttes men vi opfordrer dog vores medlemmer til at benytte den udendørs bane hvis muligt.

Vi lægger løbende billeder op af projektet. Så følg med på klubbens face book side. Håber vi ses på lørdag kl.8.

Lodsedler i samarbejde med Diabetesforeningen

Der bliver solgt på livet løs og vi håber fortsat at vi kan nå i mål med salget så klubben kan tjene 5.600kr.

Vi må sælge indtil den 7 juni så vi har små 3 uger tilbage.

Vi kan stadig godt bruge et par frivillige til at sælge lidt lodsedler så henvend jer til Louise (mail: louisevoigt@privat.dk eller mobil: 61 60 80 42) hvis I ønsker at hjælpe klubben med at sælge eller I bare ønsker at købe lodsedler.

Vi skal nå i mål og det gør vi i fællesskab!

Grundlov´s spring

Klubben afholder spring stævne den 5 juni 2019.

Der er spring klasser fra 30cm – 100cm alle klasser er B0 runder så der er naturligvis rosetter til alle fejlfrie ekvipager.

Anmeldelsesfristen er dem 30 maj så hop ind på Go og tilmeld dig!

Vi glæder os til at se jer!

Kommende arrangementer i klubben

Distance stævne “MolsBjerge ridtet” ligger i år den 17 august. Der er lavet et opslag i stalden hvis du/I ønsker at blive en del af hjælperteamet. Vi plejer at have en fantastisk dag hvor alle kan hjælpe til. Der vil være opgaver for alle aldre. Kom og oplev stemningen på en stævne plads hvor der vil være gang i den hele dagen.

Anmeldelsesfrist d. 04-08-2019

Ansøgte propositioner så hold øje med Go.