Print Friendly, PDF & Email

Kontingent 2019 – Husk det nu 🙂

Det er tid til fornyelse af medlemskab i syddjurs sportsrideklub. Hvis du ikke allerede har modtaget dit medlemskort kan du nå at få det endnu. Du tilmelder dig via klubbens hjemmeside. Du skal tilmelde dig uanset om du er eksisterende medlem eller nyt medlem. Eksisterende medlemmer bliver ikke automatisk overført til 2019.

Hvis du går til ridning skal du være medlem af klubben. Spørg din ridelærer hvis du er i tvivl om hvad du skal gøre.

Generalforsamling

Årets generalforsamling blev afholdt i rytterstuen tirsdag den 29. januar kl.19:00

Vi hørte lidt om hvad der rørte sig i 2018 i formandens beretning. Annette valgte at træde af som formand – tusind tak for dit store arbejde. Jannie fremlagde klubbens regnsskab som gav et fint overskud på lidt over 12.000kr.

Tak til alle de fremmødte.

Læs referatet fra generalforsamlingen her

Klubmester 2018

Klubben har fået 2 dygtige klubmestre i år.

Super godt gået piger – stort tillykke til jer begge to.

Årets æresmedlem blev i år Louise Voigt Laursen – stort tillykke med den fine titel.

OK sponsor aftale

Støt Syddjurs Sportsrideklub, hver gang du tanker

Vi har indgået en sponsoraftale med OK, så du kan støtte Syddjurs Sportsrideklub, hver gang du tanker. Og vigtigst af alt, det koster dig ikke ekstra at støtte klubben – OK betaler hele beløbet.

Du støtter vores klub med 5 øre/liter – uanset om du bestiller et OK Benzinkort eller betaler med dit Dankort i OK’s Tank & betal-app. Når du har tanket 500 liter, får klubben en ekstra bonus på 200 kr.

Bestil et OK Benzinkort på www.ok.dk/lokalsporten. Hvis du vælger at tanke med OK-appen, så finder du den i App Store eller Google Play.

Har du allerede et OK Benzinkort? Så ring til OK på 70 10 20 33 og fortæl dem, at du gerne vil støtte Syddjurs Sportsrideklub nu. Og så sørger de for at ændre det.

Læs mere omkring vores sponsoraftale her

Sponsor skilt i ridehallen

Mangler vi dit logo eller kender du nogen der kunne være interesseret i et reklame skilt, hører vi meget gerne fra dig/jer. kontakt bestyrelsen på mail bestyrelsen@syddjurssportsrideklub.dk

Læs mere omkring sponsorskilte her

Kommende arrangementer i SDS

Den 03. marts bliver der afholdt talentsamling for Young rider distance. Tilmeld dig via Go!

Den 22. marts får klubben besøg af dyrlæge Jens Kristoffersen fra Djursland Hestepraksis som vil holde foredrag omkring distanceridning. Du kan være med uanset niveau. Du er også meget velkommen hvis du blot vil høre lidt omkring distance sporten. Tilmeld dig i stalden eller via vores facebook side. pris medlem 25kr. – ikke medlem 45kr.

Den 13 & 14 april afholder klubben årets første dressur/spring stævne. Vi glæder os til, at komme i gang med stævne sæsonen – gør du?

Propositioner er ansøgt så hold øje med Go!

Fællesspisning og elevstævner er på tegnebrættet og vi håber snart vi kan sende nogle datoer ud. Vi håber selvfølgelig på stor opbakning til disse arrangementer.