Print Friendly, PDF & Email

Elev-stævne | 03. juni 2018  

Klubben afholdt elevstævne den 03 juni. Der var koncentrerede ryttere både i stalden, ved fletning af rosenknopper, opvarmning og på banen.Det var en superhyggelig dag og vejret viste sig fra sin flotteste side. Cafeteriet var åbent og solgte kolde drikke og lidt sødt til ganen.
Vi havde i alt 22 starter – 16 i dressur og 6 i bom på jord/krydsspring. Alle fik en flot rosette med hjem.
Der var højt humør hele vejen rundt og alle var gode til at hjælpe hinanden.
Tjek Syddjurs Sportsrideklub´s galleri ud her

Tak for hjælpen til alle dem der mødte op og gav en hånd med.

Klubtøj | Besøg vores webshop

Hos ShopFreka kan du bestille klubtøj og andet udstyr med vores logo på. Ud over nogle lækre produkter i en super kvalitet optjener klubben bonus point for hvert køb af SDS produkter. Vi har produkter til både børn, voksne og hest/pony. Besøg vores webshop og se det store udvalg.

Renhold vores strande | Vi har brug for din hjælp…

I samarbejde med Syddjurs kommune støtter vi op om projektet ”Renhold vores strande”. Vi skal samle skrald mandag den 02 juli 2018 kl.19:00. Vi håber naturligvis på stor opbakning og alle er meget velkommen til at hjælpe. Så tag familien, naboen, veninden eller enhelt tredje, under armen og giv en hånd med. Samtidig med, at vi gør en fælles indsats mod forurening på vores strande tjener vi også lidt penge til klubben.
Tilmeld dig på opslaget på tavlen i stalden eller via. opslaget på Facebook senest den 29 juni 2018 så vi ved hvor meget proviant vi skal købe ind. Vi forventer at være færdige senest kl.21:00.
Vores strækning er Mols Hoved og ved Skødshoved. Se kortet her
Vi mødes ved P-pladsen ved Skødshoved Jollehavn kl.18:45.

Syddjurs Kommune koordinerer og fastlægger indsamlingstidspunktet og giver en introduktion til opgaven. Vi får udleveret indsamlingsposer, sikkerhedsveste m.v. Det indsamlede affald skal sorteres og afleveres på nærmere aftalt sted, hvorefter kommunen forestår den videre håndtering.
Senest 2 uger efter strandrensningens gennemførelse vil Syddjurs Kommune anvise betaling på kr. 10.000,- som kompensation for foreningens arbejde.

Ring og spring | 05 juni 2018

Klubben afholdt årets første ring og spring stævne den 05 juni. Stævnet startede kl. 17:00.
Alle klasser var B0 og derfor var der en rosette til alle fejlfrie runder.
Der var 8 klasser i alt, med afstande fra 30-100 cm. Se resultater for de enkelte klasser på Equipe.

Hyggeligt stævne med en dejlig stemning rundt på pladsen. Der var gang i cafeteriet og tændt op i grillen hvor man blandt andet kunne købe lækre pølser som var sponsoreret af Slagter Kruse.

Se resten af billederne fra stævnet her.
Tak for hjælpen til de fremmødte – uden jer var der ingen stævne.

Hvad er føllets navn…

Hold orden | Ryd op efter dig

Ligeledes husk, at fjerne klatter i gårdsplads og på vej til foldene. Det er et tilbagevendende problem som så nemt kan løses. Vi har alle et ansvar. Skulle du være i tvivl om reglerne kan du læse dem her: Stald og ridehus regler

Herpesvirus | Opdatering

Stalden har været lukket ned for heste udefra og staldens heste måtte ikke forladt stedet fra den 05-19 maj 2018.
Den 17 maj 2018 var der fortsat ikke kendskab til spredning af den ”aggressive” herpesvirus type 1, som har givet sygdom i enkelte besætninger på Fyn. Anbefalingen om at undgå samlet opstaldning kunne derfor ophæves. Man har derfor vurderet, at det er sikkert, at åbne for stalden igen.
Vi skal naturligvis stadig være opmærksomme på hestene og holde øje med pludselige ændringer i adfærd mv.
Skønt endelig at kunne tage en tur ud i Mols Bjerge – de smukkeste omgivelser.

Ring og spring (D) | 03. juli 2018

Husk vi afholder ring og spring stævne igen den 03. juli. Alle klasser er B0 og derfor er der en rosette til alle fejlfrie runder.
Hest og pony starter mod hinanden. Klasserne går fra bom på jorden til showklasse på 110 cm. Så der er en klasse for enhver. Kom og vær med til et par hyggelige timer.
Stævnet regner med, at starte ved 17-tiden (ved mange tilmeldinger starter vi før). Propositioner er  godkendt så skynd dig at tilmelde dig på DRF Go!