Print Friendly, PDF & Email

DIF & DGI foreningspulje | Godkendt!

Vores ansøgning til DIF & DGI foreningspulje er blevet godkendt og klubben har fået 25.000kr. Pengene skal bruges på 2 skærme til rytterstuen samt 2 kamera der bliver sat op i ridehallen. På den måde kan forældre, besøgende osv. følge med i undervisningen fra rytterstuen. Vi håber det kan give lidt mere liv specielt i vintermånederne hvor det er hundekoldt at kigge med i undervisningen. Nu kan man sidde i rytterstuen og hygge sig med de andre forældre, bedsteforældre mm. På sigt vil vi gerne lave online kurser, foredrag og info skærme med blandt andet resultater fra Equipe ved hjemmestævner så alle er informeret om evt. ændringer, kommende arrangementer osv.
Vi kan næsten ikke få armene ned – og vi glæder os meget til at få sat det hele op.

Læderfedtedag den 19. oktober kl.10 | SES VI?


Trænger din sadel og hovedtøj til en omgang sæbe og fedt? Så mød op i rytterstuen i efterårsferien fredag den 19. oktober kl.10:00 hvor der vil være fælles læderfedtedag for alle interesserede. Vi spiser morgenmad sammen først.
Louise sørger for kaffe og boller, og folk skal selv medbringe pålæg og evt. andre drikkevarer. Der kan som altid købes vand/sodavand i klubben.
Kom og vær med til at hygge sammen, mens ride udstyret bliver gjort klar til vintermånederne.

Drik en kop kaffe med bestyrelsen | Din mening betyder noget.. 

Vi vil så gerne i dialog med jer. Derfor vil en fra bestyrelsen sidde i rytterstuen fra kl.16:30-17:30 den første onsdag i hver måned og alle er velkommen til at komme forbi til en snak. Hvis vi skal forbedre ting, hvis du/I har spørgsmål eller hvis i savner mere undervisning af den ene eller anden slags så er det jer der skal hjælpe os i gang. Vi er åbne for alle nye tiltag og ideer. Hjælp os med at gøre vores klub endnu bedre.
Der vil være kaffe på kanden så kig forbi om ikke andet så bare til lidt hygge.

Halloween | Elevstævne

Kom og vær med til vores elevstævne. Hver rytter må starte 2 klasser.
Dressur klasser: LD1 og LD2 med eller uden hjælp.
Spring klasser (B0): Bom på jorden, Krydsspring ca.30cm og Showspring (valgfri højde), dog starter denne klasse ved 50cm. Startlister vil komme på vores hjemmeside og på Facebook, fredag inden stævnet.
Pris pr. klasse 70kr, – Tilmeld dig via. tilmeldingsblanketten fra din ride lærer.

Sidste tilmeldingsfrist er den 31. oktober 2018 – vi glæder os til at se dig!