Vores hovedinteresse er børn og unges omgang med dyr og mennesker, som munder ud i nogle gode oplevelser både i stalden, i naturen og på ridebanen.
Vi kan ligeså godt indrømme det – uden penge går det ikke. Kontingentet, tilskud fra kommunen og indtægter fra diverse arrangementer bærer nogenlunde klubben i det daglige. Men vi har slet ikke midler til nye tiltag og investeringer, derfor er vi taknemlige for, at der findes fonde vi kan søge og sponsorer der støtter os.
Vil du være sponsor?
Der er forskellige muligheder for, at blive sponsor for Syddjurs Sportsrideklub.
Bliv set
Vi kan blandt andet tilbyde et reklameskilt i vores ridehal.
I ridehallen ses skiltet dagligt af ryttere samt deres forældre og andre besøgende.
Vi har ca. 15 hold med hver 5 ryttere om ugen + private ryttere som rider i hallen, samt diverse stævner og andre arrangementer så der er mange folk som vil se netop jeres skilt.
Samtidig får du dit logo og en tekst på vores hjemmeside. I er naturligvis altid velkommen til rideklubbens arrangementer.
Se og download vores sponsorkontrakt med priser på reklameskilte her.
Stævne sponsor
Vi modtager hvert år en masse flotte sponsorgaver som vi har stor glæde af til vores stævner. Disse gaver bliver brugt som præmier i de forskellige klasser.
Projektsponsor
Projekt fra 2018 og frem: Udendørs Springbane
Indtægterne fra disse sponsoraftaler går til etablering af ny udendørs springbane.
For at få lavet en sponsor aftale kontakt da bestyrelsen på mail bestyrelsen@syddjurssportsrideklub.dk
Sammen finder vi den rigtige løsning for jeres firma.